PODCAST

Podcasten

Et rum for ærlige tanker, blød styrke og det, vi deler kvinder imellem. Her taler vi om intuition, mod, sårbarhed, femininitet og det at vælge sig selv.

6

Perfektionisme: Hvordan slipper jeg den?

Om perfektionismens skjulte pris. Bag de høje standarder gemmer der sig ofte noget dybere: frygten for kritik, for at fejle og for ikke at være værdifuld, hvis vi ikke præsterer. Du får refleksionsspørgsmål og en enkel øvelse. Måske behøver du ikke gøre mere. Måske har du bare brug for at opdage, at du allerede er nok.

4 min

5

Relationer

Om at give slip på relationer, der ikke længere passer til den, du er ved at blive. Nogle relationer hører blot til en bestemt sæson af vores liv. Vi taler om skyldfølelse, loyalitet og frygten for forandring, men også om modet til at sætte grænser og vælge sig selv. For det er ikke egoistisk at være bevidst om, hvem der får adgang til dit liv. Det er selvomsorg.

5 min

4

Hvem er du?

Hvem er du, hvis din titel, karriere og dine præstationer ikke længere kan fortælle dig det? Jeg deler mine egne tanker om at forlade et trygt arbejdsliv som jurist, og om frygten for at miste den identitet, jeg havde bygget op omkring det. For du er ikke dit job. Du er ikke din titel. Og din værdi har aldrig boet i dit CV.

5 min

3

Hvorfor er så mange kvinder afhængige af anerkendelse?

Hvor mange af dine valg er truffet, fordi de føltes rigtige for dig, og hvor mange er truffet, fordi de gav dig anerkendelse? En episode om selvværd, people pleasing og modet til at stole på dig selv, også når andre ikke forstår den vej, du vælger.

5 min

2

Intuition: Hvordan hører du den igen?

Hvordan ved du, om det er din intuition, der taler, eller om det er frygt? Jeg taler om, hvorfor så mange af os har mistet kontakten til vores intuition. Ikke fordi den er forsvundet, men fordi vi har lært at overdøve den med andres meninger og forventninger. Jeg deler mine egne erfaringer med at finde tilbage til den indre stemme. For din intuition råber sjældent. Den hvisker.

5 min

1

The Story Behind Cecilia Circle

I dette første korte afsnit tager jeg dig med bag kulisserne på Cecilia Circle og deler, hvorfor jeg følte et kald til at skabe dette rum. Et rum for ærlige samtaler, nærvær, inspiration og dybere forbindelse mellem kvinder. Tak fordi du er her, og velkommen til cirklen.

6 min